Kursus i Plantefarvning og strik

Meld dig til et kursus i plantefarvning.

140 km fra Riga, har nogle danskere og letter siden Letlands befrielse i 1991 forsøgt at lave en højskole på landet. Navnet er Rite Højskole, (RitesTautskola).

Vi tilbyder et uge kursus med plantefarvning og strikning fra den 17.-21. august. Pris 3500 kr.

Det betyder ankomst søndag aften den 16. august kl. ca. 18.30 og afgang fredag den 21. august kl. 11.45 fra skolen og med bus fra Nereta 12.25 mod Riga.

Kloge og vise Janina Bicole, som nu er 85 år ved alt om planter, svampe og bark og hvordan man farver ulden efter ældgamle traditioner. Hendes datter Agita, vil gå med os ud i naturen og vise os hvor i naturen vi kan finde de ting vi skal bruge. Letland er fuld af skove, moser og smuk, smuk, natur med masser af dyr og planter.

En anden Janina, som er pensioneret skolelærer, vil lærer jer at strikke et par vanter med et traditionelt lettisk mønster i smukke farver. Eller en lille håndledsvarmer med perler eller en vante med den traditionelle stjerne som findes i strik over hele Østersø området. Benita vil hjælpe til.

Der vil også deltage nogle af de lokale lettiske damer på strikkekurset.

I Letland har hver lille by nærmest sit eget strikkemønster på vanterne. Traditionen med at strikke vanter og give dem som gaver, blandt andet ved bryllupper, går meget langt tilbage i historien.

Nu til det praktiske:

I tager et fly til Riga, halvanden times flyvetur.  Vi bestiller normalt flybillet hos Fremad Rejsebureau, tlf. 33220404 hos Mogens. Han finder en fornuftig pris, og så er man fri for alt det besvær. Derefter Taxa eller bus ind til byens centrum. Betal ikke mere end 30 euro for en taxa.

I kan overnatte på hotel Old Riga Plaza eller hotel Ibis, til en rimelig pris.

Old Riga Palaza Hotel, Peldu iela 17, Riga tlf. 00371 23993373

Ibis Hotel, Marijas iela 5, Riga. Der er ikke opgivet telefon nummer.

Næste dag går I hen på busstationen, som ligger lige i nærheden og køber i god tid en billet til:

Riga-Ilukste nr. 7493 afgang kl. 14.35   Pris ca. 7 euro

I står af bussen ved busstoppestedet ”Rite” ankomst ca. 17. 20. Her venter vi på jer.

I bør også unde jer selv et besøg i de store Zeppelinhaller på markedet lige i nærheden af banegården og busstationen, her kan I købe strik i nogle af de små boder. Rigas gamle by, er også et besøg værd, hyggelig og ikke for stor at finde rundt i.

Hvis I heller vil have, at vi henter jer i lufthavnen og at I ikke får set byen Riga, finder vi også ud af det.

Angående ophold på skolen.

Der er lidt rustikke forhold på skolen, idet det er en gammel renoveret bygning.

Der er bad på gangen og bad i en tilstødende bygning. Så tag en badekåbe med.

I får enkelt værelse eller dobbelt værelse, hvad I nu ønsker.

Med hensyn til badning i nærheden af skolen, kan man ikke bade lige i nærheden, da søerne er private. Normalt kører vi til en sø 7 km. væk, og der kan I bade. Vi kan også tilbyde jer en fin oplevelse i kano, ned af en af de vandrige og frodige åer.

Vi tænker også at I skal på en lille rundtur i omegnen for at se lidt på omgivelserne. Tag fornuftige sko og tøj med.

Når tiden nærmer sig vil I få et uge program. Ring og tilmeld dig på 45 40312345 Niels Bendix Knudsen

Man kan betale med kort overalt. Euro er møntfoden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *